|
|
|
For Socialdemokraterne er udlicitering ikke et mål i sig selv, men et middel til at kunne yde borgerne en bedre service. Socialdemokraterne går ind for udliciteringer på nogle områder, men det er en forudsætning for udlicitering, at de folkevalgte medlemmer i kommunalbestyrelsen fortsat har det fulde ansvar og kontrol med de udliciterede ydelser, og at den foretages med respekt for kvalitetssikring og medinddragelse af de ansatte, som udliciteringen vedrører. Det er ligeledes en betingelse for udlicitering at "det rummelige arbejdsmarked" og et socialt ansvar kommer med i udliciteringerne. På de såkaldte "bløde" områder som pleje og omsorg er Socialdemokraterne ikke direkte imod udlicitering, men ønsker dog under alle omstændigheder at fastholde et kommunalt tilbud som valgmulighed for borgerne.For Socialdemokraterne er tryghed en forudsætning for velfærden, og for Socialdemokraterne står tid, nærvær, stabilitet, social tryghed, den enkeltes værdighed og kvalitet indenfor pleje- om omsorg højt på den politiske dagsorden.
|
|
|