Billedserier
Hent Adobe Flash player
Generalforsamling 2018
Billeder fra generalforsamling 2018 i Socialdemokratiet Holstebro Kommune

Thomas Danielsen sår tvivl om motorvejen til Holstebro.

19. maj 2011
I et valgmateriale udtaler Venstres vestjyske folketingskandidat, Thomas Danielsen, at motorvejen mellem Holstebro og Herning ikke er nogen selvfølge. Han fortsætter med: ”For står det til Helle Thorning og den øvrige opposition, så skal den ikke bygges. Derfor står der meget på spil” Det er direkte løgn. Thomas Danielsen udtaler sig i uvidenhed og laver skræmmekampagne.  

Socialdemokraterne har sammen med alle andre partier undtagen Enhedslisten indgået et trafikforlig, der skal sikre en motorvej mellem Holstebro og Herning. Det står vi ved. Nu og efter valget.  

Jeg synes virkelig det er bekymrende, at en vestjysk folketingskandidat sår tvivl om, hvorvidt vi får en motorvej.

Men i disse dage løber Venstre jo fra en masse forlig som Velfærdsforliget og SU forliget m.fl., så det kan nok ikke komme bag på nogen, at de løber fra endnu et. Jeg synes det vil være passende, at Thomas Danielsen trækker sin udtalelse tilbage, eller undskylder overfor de mange partier og vestjyder han har trådt på, ved at så tvivl om en motorvej til Holstebro. Hvis vestjyder ikke står tværpolitisk sammen i så vigtig en afgørelse, så er vi ilde stedt.  

Mit parti og jeg kæmper for motorvejen til Holstebro, og helst til Holstebro Nord.  

Af Annette Lind - Socialdemokratisk folketingskandidat.

Formand
Søren Frøstrup-Agger
Tlf. 29 26 63 73

Næstformand
Kurt Nielsen
Tlf. 23 49 46 07

Sekretær og Webmaster
Lene Vernersen
Tlf.: 28 48 32 99

Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Formand Morten Flæng |  Havevej 9 |  7830 Vinderup |  24 24 96 97  |  morten.flaeng@rr.rm.dk