Billedserier
Hent Adobe Flash player
Generalforsamling 2018
Billeder fra generalforsamling 2018 i Socialdemokratiet Holstebro Kommune

Nyhedsbrev fra Lene Dybdal

2. april 2018

Nyhedsbrev

V/ Lene Dybdal

Nu er det endeligt blevet forår, hvis man da skal tro kalenderen. Solen skinner og vi går mod lysere tider.

Mange ting gentager sig år efter år, sådan er det jo også i politik. 

Vi er kommet godt igang i byrådet og i div. udvalg og bestyrelser. Således har vi netop afholdt indledende  budgetseminar. Det var en god dag, hvor vi fik en gennemgang af Holstebro Kommunes økonomiske situation. Det var den spæde start på budgetlægning for 2019. Derfor gennemgik alle udvalg, de respektive udfordringer og potentialer der er indenfor områderne. Det giver os politikere, et godt overblik og en ide om, hvor vi er lige nu og hvad der kommer i den nærmeste fremtid. Senere på foråret vil økonomiudvalget fastsætte den økonomiskeramme for budgetåretog årene frem og udmelde rammerne til de enkelte udvalg. Vi har haft 8 gode år med HC Østerby ved roret, for en kommune i balance, det arbejde vil vi gerne fortsætte med. Derfor må vi være ansvarsbevidste og gå aktiv ind i opgaven, med at få pengene til at slå til. At foretage prioriteringer er svært, men nødvendigt. Vi har haft nogle år, med et stort anlægsprogram, det er langt mindre i årene frem, ser det ud til. Det giver lidt luft i økonomien, og jeg vil håbe at det lykkedes for os, med et budgetforlig, hvor velfærden også får et løft.

Ligesom resten af Danmark, er vi lige nu meget optaget af, om der bliver strejke og lockout i hele landet eller om der findes en mindelig løsning, forligsparterne imellemSådan er det nogle gange i overenskomstforhandlingerne.

Det tager mange ressourcer i forvaltningen, at planlægge f.eks ældrepleje og andre vigtige og nødvendige opgaver, som bare skal løses, uanset konflikt. Det er et stort logistisk arbejde som pågårlige nu.

Skulle vi komme i den situation, at der bliver lockout, har HC meldt ud, at pengene bliver på de enkelte områder. Det vil væretilfredsstillende for de medarbejdere og brugere som rammes af enevt. konflikt.

Jeg er kommet godt igang med mit nye job, som Udvalgsformand for Kultur og Fritidsudvalget. Det er et udvalg hvor vi er 5 medlemmer, som alle har erfaring fra lederjob eller selvstændig virksomhed. Det gør det noget lettere i det daglige arbejde, for alle har samme indstilling til arbejdsgange, effektivitet m.m. Vi har gode politiske drøftelser og jeg ser frem til nogle spændende år.

Jeg er især spændt på at vores visionskommune projekt ” Bevæg dig for livet” for alvor bliver sat i gang. Vi har allerede flere idrætsforeninger, som gerne vil være med, det er så dejligt. Vi har et ambitiøst mål vi gerne skulle nå i de næste år.

Jeg ser frem til at vi snart lander en aftale om de bygninger på slagteriet, som vi vil bevare. Der sker så meget spændende derude. De unge laver så mange spændende ting. Dette er unikt og værd at bevare.

Tirsdag den 3-4-2018, indvier vi DTA Campus. En bygning med plads til godt 30 elever, som kan bo der, og desuden et stort antal rum til kunstnerisk udfoldelse og undervisning. Det er det eneste af slagsen i Danmark, ja endda i hele EU. Endnu et kulturelt fyrtårn for Holstebro Kommune og det vil brande Holstebro Kommune både regionalt, nationalt og internationalt. Stor tak til Realdania og Færchfonden, for den kæmpe donation vi har fåethertil.

Lokalt, her i Ulfborg, går det også godt. Ny bager i byen og næste weekend er der forårsmesse i Ulfborg, med lokale virksomheder. Vi har for nydelig afholdt et borgermøde, hvor ca 200 mødte op. Det var et møde om den nye kommuneplan og vores nye strategi med ”Holstebro byerne”. Et meget positivt møde med mange spørgelystne borgere. Vi har også holdt tilsvarende møder i Holstebro og Vinderup.

Jeg tror det er gode værktøjer vi nu har fået, til endnu mereudvikling af UlfborgVemb, Vinderup og selvfølgelig Holstebro.

Med ønske om et dejligt forår og forhåbenligt også en god sommer.

Byrådsmedlem Lene Dybdal

Formand for Udvalget for Kultur og Fritid

Holstebro Kommune.



Formand
Morten Flæng
Tlf. 24 24 96 97

Næstformand
Morten Issa Nielsen
Tlf. 50 80 70 74

Sekretær og Webmaster
Lene Vernersen
Tlf.: 28 48 32 99

Bestyrelsesmedlem og webmaster
Mona-Lisa Vang
Tlf. 22 27 12 70
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Formand Morten Flæng |  Havevej 9 |  7830 Vinderup |  24 24 96 97  |  morten.flaeng@rr.rm.dk